Årlig genindberetning - hvad skal opdateres?

Årlige genindberetninger er mindre omfattende end førstegangsindberetningen, da systemet allerede har gemt grunddata om foreningen og personerne.

Written by Oliver K
Last updated 2025-10-16

Hvad skal indberetteren opdatere?

Som indberetter skal du primært fokusere på ændringer siden sidste år. Det omfatter:

  • Eventuelle ændringer i bestyrelsessammensætning og roller
  • Referat fra seneste generalforsamling (skal uploades)
  • Seneste årsregnskab (skal uploades)
  • Nye eller ændrede spørgsmål i forretningsomfanget
  • Øvrige relevante ændringer siden sidste indberetning

 

Eksisterende bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsesmedlemmer, der allerede er registreret i Unioo, har en simplere proces. De skal blot godkende eventuelle fuldmagter og kontoadgange, hvorefter de underskriver indberetningen med MitID.

 

Nye bestyrelsesmedlemmer

Nye medlemmer af bestyrelsen skal gennem en mere omfattende proces første gang. De skal uploade legitimation (kørekort eller pas samt sundhedskort), udfylde deres stamdata, godkende de fuldmagter og kontoadgange, de får tildelt, og til sidst underskrive indberetningen med MitID.

 

Eksterne personer med adgang

Hvis I har givet eksterne personer adgang til foreningens konto, for eksempel en revisor eller bogholder, skal disse personer godkende den tildelte adgang og underskrive godkendelsen med MitID.