Du kan kun ændre kontaktoplysninger for bestyrelsesmedlemmer, der endnu ikke har oprettet sig i systemet.
Har personen allerede oprettet sig, skal vedkommende selv opdatere sine oplysninger i sin profil.
Hvornår er det relevant?
Funktionen bruges typisk, når du opdager, at et bestyrelsesmedlem har modtaget invitationen på en forkert e-mailadresse, eller der er fejl i mailadressen og derfor ikke kan oprette sig.
Sådan ændrer du kontaktoplysninger
- Gå til "Indberetning" i menuen på din brugerprofil
- Klik på "Se status"
- Find det relevante bestyrelsesmedlem i oversigten - der står "Ikke oprettet" ud for navnet
- Klik på "Redigér" ud for personen

På oversigten vil du kunne se både bestyrelsesmedlemmer, der er oprettet, samt de, som endnu ikke er oprettet, og som kan redigeres.

Opdater kontaktoplysningerne i vinduet der kommer frem, og husk at trykke 'Opdatér' for at gemme ændringerne.

Hvad sker der nu?
Systemet sender automatisk en ny invitation til den opdaterede e-mailadresse.
Bemærk: Hvis der stadig er medlemmer fra den gamle bestyrelse, der ikke har underskrevet, modtager personen først invitationen, når alle fra den gamle bestyrelse har underskrevet.