I Unioo har vi justeret gebyrstrukturen på billetter for at gøre det mere gennemsigtigt for både foreninger og billetkøbere.
Tidligere blev der opkrævet et fast gebyr på 8 kr. pr. billet, og derudover blev der trukket et varierende betalingskortgebyr fra billetprisen, inden pengene blev udbetalt til foreningen. Det betød, at foreningens faktiske udbetaling var uforudsigelig og afhang af, hvilken korttype køberen brugte.

Den nye gebyrmodel
Nu betaler billetkøberen et gebyr på 5 kr. direkte ved købet. Foreningen betaler derudover ca. 1% af billetprisen, som fratrækkes ved udbetaling. Den præcise sats kan variere en smule fra transaktion til transaktion, da den afhænger af kortudbyderens gebyr, men ligger i gennemsnit på 1%. Det betyder, at foreningens omkostning nu er langt mere forudsigelig end tidligere, uanset hvilken kortudbyder køberen benytter.

Udbetaling
Penge fra billetsalg frigives tre dage efter eventet er afholdt og overføres den førstkommende torsdag derefter. Vær opmærksom på, at det kan variere fra pengeinstitut til pengeinstitut, hvor lang tid der går, fra pengene forlader vores konto om torsdagen, til de står på jeres.