Sådan fungerer det
Ved oprettelse eller redigering af et kontingent kan I vælge, om prisen skal:
- Falde gradvist pr. dag gennem hele kontingentets løbetid
- Være en fast pris
Hvis I vælger en fast pris, har I samtidig mulighed for at gøre en del af perioden gratis ved at angive et antal dage op til kontingentets opkrævningsperiode.
Gradueret betaling
Når I opretter et kontingent i Unioo, vil I først møde muligheden for at graduere betalingen.
Gradueret betaling betyder, at prisen på kontingentet automatisk falder dag for dag gennem kontingentperioden. På den måde betaler nye medlemmer kun for den periode, der er tilbage.
Det er en god løsning, hvis I ønsker en retfærdig pris baseret på, hvornår medlemmer melder sig ind.
Sådan aktiverer du gradueret betaling
Under “Betaling” i oprettelsen af kontingentet skal I klikke på “Graduér betalingen gradvist”:

Hvis I først beslutter det bagefter, kan I stadig tilføje graduering på et eksisterende kontingent.
Friperiode
Friperiode (eller frikontingent) giver jer mulighed for at lade nye medlemmer vente med at betale kontingent. I bestemmer selv, hvor mange dage friperioden skal vare, og dermed hvor fleksible I vil være over for nye medlemmer.
Friperioden ændrer ikke kontingentets pris, men betyder, at medlemmet først bliver opkrævet ved næste kontingentopkrævning.
Eksempel: Hvis jeres opkrævning ligger i januar, og et medlem melder sig ind i december, kan I med en friperiode på fx 30 dage sikre, at medlemmet først bliver opkrævet i januar i stedet for at betale fuldt kontingent ved indmeldelsen.
Sådan aktiverer du frikontingent
Under “Betaling” i oprettelsen af kontingentet skal I klikke på “Betal altid samme sats” og herefter vælger I, hvor mange dage kontingentet skal være frit, inden næste opkrævning:

Det er også muligt at tilføje eller ændre friperioden på et senere tidspunkt, hvis jeres behov ændrer sig
Valget afhænger af, hvordan I ønsker at håndtere nye medlemmer og jeres kontingent generelt:
- Vælg gradueret betaling, hvis prisen skal tilpasses efter, hvornår medlemmer melder sig ind, så de kun betaler for den resterende del af kontingentperioden.
- Vælg friperiode, hvis nye medlemmer først skal betale ved næste kontingentopkrævning og derfor ikke opkræves ved indmeldelsen.
- Ønsker I derimod en mere simpel løsning, kan I vælge en fast pris, hvor alle medlemmer betaler det samme beløb uanset indmeldelsestidspunkt.
Alle tre muligheder giver jer fleksibilitet, det handler derfor om at vælge den model, der passer bedst til jeres forening og jeres behov.