Et skatteidentifikationsnummer, også kaldet TIN-nummer (Tax Identification Number), er det nummer, der bruges til at identificere en forening skattemæssigt i det land, hvor foreningen er hjemmehørende.
I forbindelse med indberetning bliver foreningen bedt om at oplyse både:
- Foreningens skattemæssige hjemland
- og foreningens skatteidentifikationsnummer (TIN-nummer)
Oplysningerne bruges, fordi Danmark har tilsluttet sig internationale aftaler med USA og OECD om udveksling af oplysninger om finansielle konti.
Disse oplysninger er en del af indberetningen, hvis foreningen er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land end Danmark. Unioo kan dog ikke rådgive om, hvilket TIN-nummer der er korrekt for den enkelte forening. Hvis I er i tvivl, anbefaler vi, at I kontakter jeres pengeinstitut.