Opret din profil først
Når en forening, der er oprettet i Unioo, tilføjer dig som medlem vil du automatisk modtage en mail med et link, du skal bruge til at oprette dig i Unioo. Når din bruger er oprettet, kan du registrere dit betalingskort.
Har du allerede en eksisterende bruger?
Hvis du allerede har en Unioo-bruger, f.eks. som bestyrelsesmedlem, og din mail er registreret, vil du få en besked som vist på billedeksemplet nedenfor. I så fald skal du blot logge ind med din mail og adgangskode, som du plejer.
Hvis du har glemt din adgangskode, kan du klikke på "Glemt min adgangskode? " for at nulstille den.

Efter du er logget ind
Når du er logget ind, kan du tilgå din medlemsprofil. Her kan du finde feltet "Betalinger", som ligger øverst på skærmen, lige under dit profilbillede (som standard er en tegnet figur).
I dette felt kan du se dit medlemskab i foreningen og tilknytte det betalingskort, du ønsker at bruge til betaling af kontingentet.
Tilføj betalingskort
Nu er du klar til at tilføje dit betalingskort. For at tilføje dit betalingskort skal du finde den grå knap med teksten "Tilføj nyt betalingskort" midt på skærmen.


Herefter skal du godkende tilføjelsen med MitID, præcis som du kender det fra netbank eller andre steder, hvor du bruger MitID.
Når du har godkendt med MitID, skal du huske at vende tilbage til Unioo. Bliver du i MitID-appen, registrerer systemet måske ikke din godkendelse.
Når godkendelsen er gennemført, vil du se et flueben, som bekræfter, at dit betalingskort er gemt. Betalingen vil nu ske automatisk på betalingsdatoen.
Fjern betalingskort.
Hvis du ønsker at fjerne eller skifte dit tilknyttede betalingskort, kan du gøre det på samme side. Her finder du en grå knap med teksten "Fjern".
Når du trykker på denne knap, fjernes dit betalingskort fra profilen. Det betyder, at dit kontingent ikke længere bliver trukket automatisk, og at du skal selv sørge for at betale fremtidige opkrævninger manuelt.